Undervisningsmateriale
I samarbejde med Landbrug & Fødevarer har Compass Consulting udviklet undervisningsmaterialet ‘Madlavning med omtanke – om hygiejne og bæredygtighed’. Materialet er generisk og er efter kundens ønske udviklet til at kunne ramme en bred målgruppe, både hvad angår klassetrin og fag. I udviklingen og justeringen af materialet var der derfor et tæt samarbejde mellem Compass Consulting, Landbrug & Fødevarer og den pågældende grafiker for at sikre, at både funktionalitet, kvalitet og indhold levede op til kundens forventninger.
Billedet af undervisningsmaterialet er fra Madkundskabsforum.dk, hvor læremidlet er offentligt tilgængeligt.
Om materialet
Materialet skulle erstatte et ældre lignende materiale, hvor kunden ønskede, at dele af indholdet fra det forhenværende materiale skulle genanvendes. Det gamle materiale blev derfor finkæmmet, justeret, opdateret, sat i nye rammer og udvidet til også at omhandle bæredygtighed. I denne proces blev der ligeledes konsulteret og vejledt i pædagogisk formidling. Denne vejledning omfattede blandt andet det grafiske udtryk, det faglige indhold og mulighederne for differentiering, så materialet levede op til kundens forventninger, men stadig var generisk og målrettet folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Materialet blev ligeledes didaktiseret til at kunne anvendes fra 4. klasse til og med valgholdet i madkundskab samt 5.-6. klasse i natur/teknologi.
Materialet ‘Madlavning med omtanke – om hygiejne og bæredygtighed’ blev lanceret i januar 2022, og findes til gratis afbenyttelse via linket herover. Som det fremgår af materialet, er det udviklet med fokus på aktiviteter, eksperimenter, spil, opskrifter og opgaver, der aktivt involverer elevernes brug af sanser samt deres forforståelse og refleksionsevner.
Projektledelse
Til projektet udarbejdede Compass Consulting ligeledes en projektplan, som gav kunden et overblik over tid, processer, møder, estimerede ressourcer, interessenter i projektet samt forslag til opgavefordeling. Projektplanen blev udarbejdet på baggrund af ønsker afgivet af kunden ved de indledende samtaler. Om samarbejdet udtaler Landbrug og fødevarer selv følgende….
Savner I faglig sparring?
Med faglig og didaktisk viden, masser af ideer og et kreativt hoved, er Compass Consulting altid klar til at hjælpe med at udvikle eller justere et undervisningsmaterialer for jer.
Ønsker I blot en redidaktisering af et eksisterende materiale, eller faglig vejledning, hjælper vi også med dette. Book en uforpligtende samtale via formularen her, så vi sammen kan finde den bedste løsning for jer.
